vedskes liv

 

 

 

TILBAGE TIL SVEDSKES SIDE

 

ALLE DIKTES KATTE   KATTEVERS    KATTELINKS

 

 MAIL    DIKTES SIDE 

 

 

Jeg kan ikke fortælle ret meget om min killingetid. Pludselig stod jeg en kold aften i december midt i et lyskryds i Vordingborg og var helt alene - det var ikke ret sjovt, for det regnede, og jeg var sulten.

Men så kom Heidi (hende på billedet, der ikke er mig) forbi og tog mig med hjem. Hun kaldte mig Mis Rosa, for hun kunne jo ikke vide, at jeg hed Svedske. Jeg fik mad og kom en tur forbi dyrlægen, som fik mig til at sove, mens jeg blev øremærket og fik lavet et flot ar på maven - det er så mine mennesker bedre kan kende mig, tror jeg.

 

Så troede jeg jo, at det skulle være Heidi, der skulle være min slave. Men sådan gik det ikke - Heidi var allerede slave for to modbydelige katte, der slet ikke brød sig om mig. Den værste af dem hed Miver - en rigtig mokke med mandeløjne.

 

Til sidst var Heidi nødt til at skrive til siden www.vildkat.dk, hvor katte kan annoncere efter nye slaver. Der gik laaang tid, men endelig en dag puttede hun mig ind i transportkassen og rejste til København for at overdrage mig til mine nye slaver.

 

MISS ROSA FORVANDLES TIL SVEDSKE

 

Den 14. juni 2003 flyttede jeg ind hos Dikte i en lille lejlighed inde i København. Det var egentlig Thomas, som bestemte, at det var mig, de skulle have. Som han sagde: Hun ligner Miffi. Det var en kat, de havde i gamle dage, før jeg blev født.

 

Det var et ok sted at bo. Jeg var den eneste kat i familien, så jeg faldt hurtigt til og begyndte at spinde, da jeg lige havde tjekket maden og kattebakken ud. Der var rigtig mange gode sovesteder og også masser af underholdning: gæster, rengøring og madlavning.

 

MINE INTERESSER

 

Noget af det første, mine nye slaver lagde mærke til, var, at jeg elsker at kaste mig dramatisk på deres fødder med et BUMS, hver gang jeg vil nusses. Dikte siger, det minder hende  om Vergingetorix, der lagde sine våben for, men især Cæsars fødder, jfr Asterix).

 

 

Så elsker jeg mad - god mad. Vådfoder er principielt klamt. Og med tiden har Dikte fundet ud af, at det ikke er alt tørkost, jeg kan tåle. Så kommer jeg til at klø så forfærdeligt på maven, at jeg er nødt til at slikke og slikke, så man kan se mit lyserøde svedskeskind. Nu spiser jeg kun Hill's til katte med sart hud - derfor er min pels altid blank og lækker, se bare selv på billedet!

 

 

Når mine mennesker spiser, skal jeg lige en tur forbi. Selvfølgelig tigger jeg ikke - men det er altid godt at holde sig orienteret om, hvad der er på menuen. Jeg bryder mig ikke om kødet eller krydderierne, men agurk, melon og smøreost er rigtig godt.

 

Vand er også spændende - især, hvis det er vand, jeg selv har fundet. Sommetider sætter jeg mig ud i brusenichen og snuser lidt, når mine mennesker har været i bad. Og inde i stuen har jeg mit helt eget hemmelige vanddepot. Vandet i min vandskål er kun til, hvis jeg er meget tørstig.

 

Men det bedste er at ligge og snue i Diktes seng på mest mulig dyne og mindst mulig træk. Der kan jeg snildt få nogle timer til at gå. Men når mine mennesker kommer hjem, skynder jeg mig næsten altid ud og tage imod dem, så de rigtig kan få dårlig samvittighed over, at jeg har været helt alene hjemme.

Desværre kan de finde på, at gå ind og mærke, om dynen er varm, der hvor jeg har ligget - det er jo lidt afslørende, når jeg nu lige var ved at give den som stakkels forsømt Svedske.

 

SVEDSKEDIGTE

 

 

 

 

Da jeg fyldte 4 år i juli 2003, kom ’gammelmor’ Heidi og var med til at fejre mig. Dikte havde også skrevet en fødselsdagssang til mig.

 

 

Senere skrev jeg selv en Hyldestsang til min gammelmor - den kan ses her.

 

 

 

 

 

 

 

SVEDSKENS JUL

 

 

 

 

En gang om året sætter mine mennesker et træ ind i stuen og hænger en masse kattelegetøj på. Jeg hjælper til, mens de stiller det op - ligger under træet og klasker en pote i de hænder og fødder, der kommer forbi.

Men når de er færdige med at pynte træet, er det dybt kedeligt. Jeg stillede pænt op til fotografering, når de nu så gerne ville. Bagefter gabede jeg langstrakt og lagde mig til at sove i min transportkasse.

 

 

 

 

 

 

 

 

De har også stillet en slags æske op med små figurer. Dikte siger, at det er en julekrybbe, der skal forestille dengang Jesus blev født i Betlehem, og at der skal være både en okse, et æsel og nogle kameler. Så skal der vel også være en Svedske - måske har det lille Jesusbarn også taget kattemad med til mig - jeg kigger i hvert fald efter. Det lugter meget spændende, så jeg lægger mig derop engang imellem og tager en lur.

 

 

 

 

 

 

 

SVEDSKES NYE HJEM

 

 

 

I påsken 2004 flyttede jeg sammen med Thomas og Dikte ud i en meget større lejlighed på Frederiksberg. Her er der plads til rigtige fræseture, hvor man kan fange bolde og andet kattelegetøj.

Desværre er altanen indtil videre ikke kattesikret, så jeg må nøjes med at følge med i livet på parkeringspladsen gennem vinduet. Det sker, jeg smutter ud alligevel - og hvad skulle der ske ved det, spørger jeg bare. Bilerne holder vel tilbage, når der kommer en rigtig Svedske på vejen; det er da hvad jeg tror.

 

 

 

 

 

Sommetider spiller mine mennesker noget sært musik. Jeg plejer ikke at reagere på det, men en dag spillede de en masse fuglekvidder. Da jeg hørte den sang, jeg godt ved betyder  'kat i sigte' på fuglesprog (I kender den sikkert), satte jeg mig ned og lyttede. Det varede kun et øjeblik, så sang fuglen en anden sang. Og så var det ligesom ligemeget. Jeg ville ellers gerne have slået en pote i den frække fugl!

Dikte var ved at dø af grin, og hun sagde noget om, at hun godt vidste, jeg var intelligent, men ikke at jeg forstod fremmede sprog...

 

 

 

Jeg er vild med kasser og huler. Heldigvis får Dikte tit pakker i store papkasser, jeg kan få, når de er tomme. Forrige år fik jeg et kattetelt af Heidi, da vi fejrede at jeg havde boet i København et helt år - det står ude i entreen, så jeg kan følge med i alt, hvad der sker i hele huset, mens jeg ligger i teltet og hygger mig.

 

Jeg tror, mine mennesker synes, jeg er både smuk og dejlig - det synes jeg også selv. Jeg har også været fotomodel i Pussis kattemadskalender  – det kan man læse om her.

 

Har I set siden med flere billeder af mig? Den er der link til i toppen af denne side. I må også gerne komme fordi min side en anden gang og læse om, hvad jeg mere har fundet på.

 

TIL TOPPEN